Oplev den idylliske stemning på Hotel Egeskoven tæt på Viborg og forkæl jer selv under de gamle egetræer
I foråret 1933 fik proprietær Røhr Lauritzen opført ejendommen Egekroen mellem de gamle egetræer. Ejendommen, der blev tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen, blev indrettet til restauration, pensionat og købmandsforretning.
I 90 år har Hotel Egeskoven nu været samlingspunkt for glade gæster, der har nydt roen og stemningen af ”Sommer på Feddet” under de gamle, krogede egetræer. Her kan du tage en pause fra hverdagen i et af de 16 individuelt indrettede værelser, udfordre dig selv på de mange kilometer mountainbikespor med både kuperet lynghede og tæt granskov, opleve den fantastiske natur i Dollerup Bakker og ved Hald Sø eller overnatte på vandreturen på Hærvejen.
Hotellet sikrer dig de perfekte rammer til den store dag - uanset om det er bryllup, fødselsdag, barnedåb, konfirmation eller andet. I salen er der plads til 50 gæster, og krystallysekroner og den gamle porcelænskakkelovn skaber en hyggelig og autentisk stemning. Der er mulighed for at opstille et festtelt med plads til 130 gæster i haven under de gamle egetræer. Mulighederne er mange, og vi står altid klar med gode råd.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Pia og Per Gamborg
BED & BREAKFAST
På Hotel Egeskoven kan du nyde den afslappede stemning af "Sommer på Feddet" i de 16 charmerende værelser. Her vågner du til fuglesang i skoven og udsigt til den smukke natur rundt om hotellet. Hvis du ønsker det, kan du købe morgenmad på hotellet.
FEST
Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at afholde selskaber i vores idylliske omgivelser. Salen kan rumme op til 50 gæster, og der er mulighed for at opstille festtelt til 130 personer i haven under de gamle egetræer. Vi tilbyder et samarbejde med Restaurant ROD for at gøre din fest helt unik.
MØDER
Leder du efter et roligt og inspirerende sted at afholde dit møde, kursus eller event, så kom og besøg os på Hotel Egeskoven. Naturen – og afmærkede stier - finder I lige uden for døren, hvis der er brug for en pause.
KAGEBORD
Den første søndag i måneden, kl. 14-17, byder vi på det store kagebord. Vi bager kager efter årstiden – altid Hotellets kage - og vi serverer kaffe og the til. Vi tager forbehold for ændringer, hvis hotellet er udlejet til fester. Husk at reservere bord hos Pia på tlf. 61546950 og se aktuelle begivenheder på vores Facebook side.
Hotel Egeskoven begynder sin historie i 1933
I foråret 1933 fik proprietær Røhr Lauritzen opført ejendommen Egekroen mellem de gamle egetræer. I december 2018 slog vi dørene op til det nye Hotel Egeskoven, og vi sætter en ære i at drive stedet videre med respekt for gamle traditioner, samtidig med at vi skaber en række nye.