Vandrere fra hele verden har fundet frem til vores lille perle på Hærvejsruten. Lige bag Hotel Egeskoven ligger nemlig én af de ældste og smukkeste vandreruter, der går fra Viborg Domkirke via Dollerup Bakker til Bølling Sø.
Vi samarbejder med Vagabond Tours og har også mange gæster, der selv arrangerer vandreture på Hærvejen.
Vi kan tilbyde det meste, en vandrer kan drømme om. Et varmt bad, overnatning i en god seng, fælleskøkken til madlavning og hygge, vaskemaskine og tørretumbler. Og så er der masser af hyggelige kroge i haven, hvor aftensolen kan nydes.